Viden til dig

Viden til dig

Her finder du information om spise-, drikke- og synkebesvær skrevet til dig, der selv oplever dysfagi, og til dig, der er pårørende. Denne side giver viden om blandt andet symptomer, årsager, undersøgelse, behandling og træning

7 tegn på synkebesvær, du bør være opmærksom på

Symptomer på synkebesvær kan være andet end hoste og fejlsynkning.

Synkebesvær – også kaldet dysfagi – viser sig ikke altid ved, at man tydeligt får noget galt i halsen. Nogle tegn er lette at få øje på, mens andre udvikler sig mere gradvist og kan vise sig som ændringer i måden, man spiser og drikker på. Dysfagi kan have konsekvenser for dit helbred og din livskvalitet.


Her er syv tegn, som kan være relevante at være opmærksom på.


  1. Du hoster eller rømmer dig, når du spiser eller drikker. Hoste eller gentagen rømmen under eller efter et måltid kan være tegn på, at mad eller væske ikke bevæger sig hensigtsmæssigt gennem mund og svælg. Nogle oplever det især ved bestemte typer mad eller drikke.
  2. Mad eller drikke føles, som om det sidder fast. En oplevelse af, at en mundfuld er vanskelig at få sunket, eller at maden føles som om den sidder fast, bør man være opmærksom på – særligt hvis det sker gentagne gange. Du kan også opleve at du skal bruge flere synkeforsøg eller anstrenge dig for at få maden ned.
  3. Måltider tager længere tid end tidligere. Synkebesvær kan betyde, at det kræver mere tid, koncentration og energi at spise og drikke. Måske skal en mundfuld synkes flere gange, eller der er behov for hyppige pauser. Det kan betyde, at måltidet bliver udtrættende og i nogle tilfælde så krævende, at man opgiver at spise færdigt.
  4. Bestemte typer mad eller drikke bliver sværere. Måske begynder du at undgå bestemte fødevarer, fordi de er vanskelige at tygge eller synke. Andre oplever, at bestemte drikkevarer giver problemer. Sådanne ændringer kan ske gradvist, og man opdager derfor ikke altid selv, hvor meget ens spisevaner har ændret sig.
  5. Du spiser eller drikker mindre. Når det bliver vanskeligt eller ubehageligt at spise og drikke, kan man ubevidst begynde at indtage mindre. Over tid kan et utilstrækkeligt indtag af mad og væske blandt andet medføre vægttab og dehydrering. Det kan have konsekvenser for din energi og overskud i hverdagen.
  6. Det er blevet vanskeligere at håndtere maden i munden. Synkebesvær handler ikke kun om selve synket. Problemer med at tygge, bearbejde, samle eller transportere maden i munden kan også være en del af spise- og synkebesværet. Nogle oplever eksempelvis, at der ligger madrester tilbage i munden efter måltidet.
  7. Du begynder at undgå måltider sammen med andre. At spise og drikke er ikke kun nødvendigt for at få ernæring og væske. Måltider er også en vigtig social aktivitet. Hvis det bliver besværligt, langsomt eller utrygt at spise, kan man begynde at sige nej til restaurantbesøg, familiefester eller andre situationer, hvor man skal spise sammen med andre.. Det kan være et mindre synligt tegn på, at spise- og synkebesværet er begyndt at påvirke hverdagen og livskvaliteten.


Synkebesvær handler om mere end hoste

Man kan godt have synkebesvær uden at hoste eller opleve tydelig fejlsynkning. Derfor er det vigtigt at se på den samlede spise- og synkefunktion og være opmærksom på ændringer i måltider, spisevaner, væskeindtag og deltagelse i sociale måltider.


Hvis du oplever nye, vedvarende eller tiltagende problemer med at spise, drikke eller synke, bør årsagen undersøges nærmere.

Hos DysfagiSpecialisten kan du få en individuel vurdering af din spise- og synkefunktion med udgangspunkt i de udfordringer, du oplever i din hverdag.

Hvorfor får man synkebesvær?

Synkebesvær kan have mange forskellige årsager. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad der ligger bag problemerne – og hvilken del af spise- og synkefunktionen der er påvirket.

At spise og drikke er komplekse aktiviteter. Vi skal kunne bearbejde maden i munden, kontrollere og transportere mad og væske og koordinere en række bevægelser, når vi synker.

Hvis nogle af disse funktioner bliver påvirket, kan det føre til spise-, drikke- og synkebesvær – også kaldet dysfagi.


Neurologisk sygdom eller hjerneskade

Hjernen og nervesystemet spiller en central rolle i styringen af vores spise- og synkefunktion. Derfor kan synkebesvær blandt andet opstå efter apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) eller anden erhvervet hjerneskade.

Synkebesvær kan også ses ved neurologiske sygdomme som eksempelvis Parkinsons sygdom, demens, Multipel Sclerose og ALS. Afhængigt af sygdommen eller skaden kan blandt andet styrke, bevægelighed, følesans, koordination eller timing blive påvirket.


Sygdom og behandling i mund, hals eller svælg

Forandringer i de strukturer, vi bruger til at spise og synke, kan også medføre synkebesvær. Det kan eksempelvis opstå i forbindelse med sygdom, operation eller anden behandling i mund-, hals- eller svælgområdet. Problemer med tænder og mundfunktion kan ligeledes gøre det vanskeligere at bearbejde og synke mad.


Demens og kognitive forandringer

At spise et måltid kræver mere end fysisk evne til at tygge og synke. Vi skal blandt andet kunne genkende maden, fastholde opmærksomheden på måltidet og forstå og gennemføre de handlinger, der er nødvendige for at spise og drikke. Derfor kan demens og andre kognitive forandringer også påvirke spise- og synkefunktionen. Derfor kan borgere med kognitive udfordringer have brug for støtte til at kunne være en del af måltidet til at få nok næring og væske.


Alder er ikke i sig selv en sygdom

Spise- og synkefunktionen kan ændre sig med alderen, men synkebesvær bør ikke automatisk betragtes som en naturlig og uundgåelig del af det at blive ældre. Sygdom, generel svækkelse, medicin og andre aldersrelaterede forandringer kan tilsammen påvirke personens mulighed for at spise og drikke.


Stress og anden psykisk sygdom

Når kroppen er stresset eller presset kan muskler spænde op og det kan påvirke hele synkesystemet så synket ikke fremstår let og naturligt. Man kan opleve en klumpfornemmelse i halsen, føle at maden ikke glider ned naturligt og man kan få en følelse af at maden bliver siddende inde i halsen.


Åndedrætsproblemer ved spisning

Har man sygdomme som f.eks. KOL eller på anden måde påvirkning af åndedrættet, kan det have betydning for evnen til sikkert og effektivt at kunne spise og drikke et måltid mad. Det kan være svært hvis man hurtigt bliver forpustet og mangler luft at få spist et hel måltid mad.


Synkebesvær kan se meget forskelligt ud

Hos nogle opstår synkebesværet pludseligt, eksempelvis efter en hjerneskade. Hos andre udvikler problemerne sig langsomt over længere tid. Og selv mennesker med den samme diagnose kan have meget forskellige udfordringer. Derfor er diagnosen alene ikke nok til at afgøre, hvilken hjælp der er relevant.

Det handler om at finde ud af, hvor problemet opstår

Når man oplever synkebesvær, er det vigtigt ikke kun at konstatere, at det er svært at synke.


Det er også relevant at undersøge:

Hvor i spise- og synkeprocessen opstår problemet? Hvilke funktioner er påvirket? Og hvordan påvirker det personens mulighed for at spise og drikke i hverdagen?

Den viden danner grundlag for at vurdere, om der eksempelvis er behov for behandling, træning, strategier, ændringer omkring måltidet eller yderligere udredning.

Hos DysfagiSpecialisten tager en vurdering udgangspunkt i den enkelte persons spise- og synkefunktion, oplevede problemer og hverdagsliv.

Hvordan undersøges synkebesvær?

En undersøgelse af synkebesvær handler om mere end at se, om du hoster, når du drikker. Formålet er at forstå, hvordan din samlede spise- og synkefunktion fungerer, hvor problemerne opstår, og hvordan de påvirker dig i hverdagen.

Spise-, drikke- og synkebesvær kan vise sig på mange forskellige måder. Derfor tager en undersøgelse udgangspunkt i den enkelte person og de konkrete problemer, der opleves.


Først skal vi forstå problemet

En undersøgelse begynder typisk med en samtale om, hvad du oplever.

Det kan eksempelvis være:


  • Hvornår begyndte problemerne?
  • Er bestemte typer mad eller drikke sværere end andre?
  • Hoster eller rømmer du dig under måltider?
  • Føles det, som om maden sidder fast?
  • Er måltider blevet længere eller mere udtrættende?
  • Har du ondt/smerter når du spiser og drikker?
  • Har du ændret, hvad eller hvor meget du spiser og drikker?
  • Har problemerne påvirket lysten til at spise sammen med andre?


Sygdomshistorie, medicin og andre forhold kan også være relevante for at forstå spise- og synkebesværet.


Funktion i mund og ansigt undersøges

Afhængigt af problemstillingen kan undersøgelsen omfatte en vurdering af de funktioner, der har betydning for at spise, drikke og synke.

Det kan blandt andet være bevægelse, styrke, følesans og koordination i mund og ansigt samt evnen til at håndtere spyt. Formålet er ikke blot at finde noget, der er anderledes, men at vurdere om og hvordan det har betydning for den konkrete spise- og synkefunktion.


Hvordan fungerer det, når du faktisk spiser og drikker?

En vigtig del af undersøgelsen kan være observation af selve aktiviteten at spise og drikke. Her kan forskellige typer mad og væske afprøves, mens der blandt andet ses på:

Hvordan bearbejdes maden? Hvordan kontrolleres og transporteres den? Hvordan foregår synkningen? Og hvad sker der undervejs?

Samtidig kan eksempelvis siddestilling, tempo, mundfuldsstørrelse, udtrætning og andre forhold omkring måltidet have betydning.

Det giver et bredere billede end alene at undersøge enkelte funktioner isoleret.


Nogle gange er der behov for yderligere undersøgelser

En klinisk undersøgelse kan give mange oplysninger om spise- og synkefunktionen, men den kan ikke vise alt, hvad der sker under selve synkningen.

I nogle tilfælde kan der derfor være behov for en instrumentel undersøgelse, eksempelvis FEES eller en røntgenundersøgelse af synkefunktionen (VFSS).

Hvis der på baggrund af undersøgelsen vurderes behov for yderligere udredning, kan du blive vejledt om relevante muligheder.


Fra undersøgelse til en individuel plan

Målet med undersøgelsen er ikke kun at afgøre, om du har synkebesvær.

Det centrale er at blive klogere på:


Hvor opstår problemet? → Hvilke funktioner er påvirket? → Hvordan påvirker det måltidet og hverdagen? → Hvilken indsats giver mening for dig?


På den baggrund kan det vurderes, om der eksempelvis er behov for træning, strategier, ændringer omkring måltidet, tilpasninger eller yderligere udredning.


Hos DysfagiSpecialisten tager undersøgelsen udgangspunkt i din konkrete spise- og synkefunktion og i de aktiviteter og mål, der er vigtige for dig i hverdagen.

Behandling af synkebesvær - hvilke muligheder findes der?

Synkebesvær kan i mange tilfælde behandles eller afhjælpes. Den rette indsats afhænger af, hvorfor problemerne opstår, hvilke funktioner der er påvirket, og hvad personen ønsker at kunne i sin hverdag.

Der findes derfor ikke én behandling, der passer til alle med synkebesvær.

For nogle handler indsatsen om at genvinde funktion. For andre kan målet være at vedligeholde funktion, kompensere for vanskeligheder eller gøre det lettere at spise og drikke i hverdagen.


Træning af spise- og synkefunktionen

Hvis undersøgelsen viser funktioner, som kan trænes, kan målrettet træning være en del af behandlingen.

Træningen kan eksempelvis have fokus på styrke, bevægelighed, koordination eller timing i funktioner, der har betydning for at spise, drikke og synke.

Træning bør tage udgangspunkt i den konkrete problemstilling. De samme øvelser er derfor ikke nødvendigvis relevante for alle med synkebesvær.

Træning gennem selve aktiviteten


Træning behøver ikke kun bestå af øvelser

For nogle kan det være relevant at arbejde med funktionerne gennem selve aktiviteten at spise og drikke. Det kan eksempelvis handle om at øve håndtering af bestemte typer mad eller drikke eller arbejde med konkrete dele af måltidet, som er blevet vanskelige.

Målet er, at en forbedret funktion også får betydning for det, personen gerne vil kunne i sin hverdag.


Strategier kan kompensere for en nedsat funktion

Nogle gange er det ikke muligt eller relevant at genoptræne funktionen fuldt ud.

Her kan forskellige strategier bruges til at kompensere for den konkrete udfordring og gøre det lettere, mere effektivt eller mere sikkert at spise og drikke.

Det kan eksempelvis være ændringer i tempo, mundfuldsstørrelse, måden mad eller væske indtages på eller andre individuelt valgte strategier.


Måltidets rammer kan have betydning

Spise- og synkefunktionen foregår ikke isoleret fra resten af mennesket eller omgivelserne.

Siddestilling, udtrætning, hjælpemidler, omgivelser og behov for hjælp under måltidet kan også påvirke personens mulighed for at spise og drikke.

Derfor kan ændringer omkring selve måltidssituationen være en del af indsatsen.


Tilpasning af mad og væske

For nogle kan det være relevant at ændre egenskaber ved mad eller væske.

En konsistenstilpasning bør dog have et konkret og individuelt formål. Det er ikke alene diagnosen dysfagi, der afgør, hvilken mad eller væske en person bør have. Tilpasningen bør tage udgangspunkt i den konkrete spise- og synkefunktion og løbende vurderes i forhold til både funktion, sikkerhed, selvstændighed, ernæring, væskeindtag og livskvalitet.


Hvad er målet med behandlingen?

Målet med behandling af synkebesvær er ikke nødvendigvis det samme for alle.

For én person kan målet være igen at kunne drikke et glas vand uden problemer. For en anden kan det være at kunne spise et måltid uden at blive udtrættet. Og for en tredje kan målet være at bevare mest mulig selvstændighed og glæde ved måltidet trods en sygdom, der udvikler sig.


Derfor bør behandlingen tage udgangspunkt i både den konkrete spise- og synkefunktion og det, der er vigtigt for personen.


Hos DysfagiSpecialisten tilrettelægges indsatsen på baggrund af en individuel vurdering og med fokus på at skabe bedst mulige forudsætninger for at spise og drikke i hverdagen.

Synketræning - hvad er det, og kan det hjælpe?

Synketræning kan være en del af behandlingen ved synkebesvær, men den samme træning passer ikke til alle. For at træningen skal give mening, må man først vide, hvilke funktioner der er påvirket, og hvad personen har behov for at forbedre.


Når man oplever problemer med at synke, kan det være nærliggende at søge efter “synkeøvelser”. Men spise- og synkebesvær kan skyldes mange forskellige problemer, og derfor findes der ikke ét træningsprogram, som er relevant for alle.


Hvad er synketræning?

Synketræning er målrettet træning af funktioner, der har betydning for at spise, drikke og synke.

Afhængigt af den konkrete problemstilling kan træningen eksempelvis rette sig mod:

  • styrke
  • bevægelighed
  • koordination
  • timing
  • kontrol og transport af mad og væske.


Hvilke funktioner der er relevante at træne, afhænger af den enkelte persons spise- og synkefunktion.


Hvorfor er en undersøgelse vigtig før træningen?

To mennesker kan begge opleve, at de har svært ved at synke, men årsagen til problemerne kan være meget forskellig.

Hvis træningen skal være målrettet, er det derfor vigtigt først at undersøge:

Hvor i spise- og synkeprocessen opstår problemet? Hvilke funktioner er påvirket? Og hvad ønsker personen at kunne bedre?

Først derefter kan man vurdere, om træning er relevant – og hvad der i så fald skal trænes.


Synketræning kan være mere end øvelser

Træning behøver ikke kun foregå som isolerede øvelser.

For nogle kan det være relevant at træne gennem selve aktiviteten at spise og drikke.

Hvis en person eksempelvis har vanskeligt ved at håndtere bestemte typer mad, kan en del af træningen være målrettet netop de funktioner, der er nødvendige for at kunne håndtere denne mad.

På den måde kobles træningen til det, personen faktisk ønsker at kunne i hverdagen.


Kan synketræning hjælpe?

Det afhænger blandt andet af årsagen til synkebesværet, hvilke funktioner der er påvirket, personens samlede situation og potentialet for forandring.

For nogle kan målet være at forbedre eller genvinde en funktion. For andre – eksempelvis ved visse fremadskridende sygdomme – kan målet i højere grad være at vedligeholde funktion længst muligt eller finde måder at kompensere for ændringerne på. Derfor er det også vigtigt løbende at vurdere, om træningen har den ønskede effekt.


Fra øvelse til hverdagsfunktion

At kunne udføre en øvelse bedre er ikke nødvendigvis målet i sig selv.

Det interessante er, om indsatsen bidrager til noget, der har betydning i hverdagen:

Er det blevet lettere at spise? Kan personen håndtere en bestemt type mad? Kræver måltidet mindre energi? Er personen blevet mere selvstændig?

Målet med synketræning bør derfor tage udgangspunkt i den funktion, personen ønsker at forbedre – og ikke alene i selve øvelsen.

Hos DysfagiSpecialisten tager træning og behandling udgangspunkt i en individuel vurdering af spise- og synkefunktionen og i de mål, der er relevante for den enkelte.