Spørgsmål og svar

Spørgsmål & svar

Har du eller en pårørende problemer med at spise, drikke eller synke?

Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der ofte opstår, når man oplever synkebesvær

Hvad er dysfagi?

Dysfagi betyder spise-, drikke- og synkebesvær og handler om mere end selve synkningen.

Dysfagi kan begrænse eller forhindre indtagelse af mad og væske og kan gøre det at spise og drikke risikabelt, ineffektivt eller ubehageligt. Det kan også påvirke livskvaliteten og deltagelsen i måltider.

Dysfagi kan vise sig på mange forskellige måder og opleves forskelligt fra person til person.

 

Hvilke symptomer kan man have ved synkebesvær?

Synkebesvær kan opleves meget forskelligt. Nogle mærker tydeligt, at noget har ændret sig, mens andre har få eller mere uklare symptomer.


Man kan blandt andet opleve:

  • At mad eller drikke føles som om, det sidder fast
  • At man ofte får noget “galt i halsen”
  • Hoste eller behov for at rømme sig, når man spiser og drikker
  • At det kræver flere synk at få en mundfuld ned
  • Besvær med at tygge eller håndtere maden i munden
  • At spise og drikke kræver mere koncentration eller energi end tidligere
  • At måltider tager lang tid, og man bliver træt eller opgiver at spise færdigt
  • Ubehag eller bekymring i forbindelse med at spise og drikke
  • At bestemte typer mad eller drikke bliver sværere at håndtere
  • At man spiser eller drikker mindre og dermed risikerer vægttab eller dehydrering
  • At man mister lysten til måltider eller undgår at spise sammen med andr


Man kan godt have synkebesvær uden at hoste eller opleve tydelig fejlsynkning. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på ændringer i måltider, spisevaner, væskeindtag og deltagelse i sociale måltider.

Hvorfor har jeg svært ved at synke?


Der kan være mange forskellige årsager til synkebesvær. Problemet kan opstå, hvis de muskler, nerver eller strukturer, der er involveret i at spise, drikke og synke, ikke fungerer som tidligere.


Synkebesvær kan blandt andet ses i forbindelse med:

  • Neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, sclerose og ALS
  • Apopleksi eller anden erhvervet hjerneskade
  • Demens
  • Sygdom eller behandling i mund, hals og svælg
  • Aldersrelaterede forandringer, sygdom og generel svækkelse
  • Problemer med tænder og mundfunktion
  • Ved stress, angst og andre pyskiske sygdomme
  • Andre sygdomme eller tilstande, der påvirker spise- og synkefunktionen


Nogle oplever pludseligt synkebesvær, mens det hos andre udvikler sig gradvist.

Det vigtigste er at finde ud af hvor i spise- og synkeprocessen problemet opstår, og hvad der ligger bag, fordi den rette hjælp afhænger af årsagen og den enkelte persons udfordringer.

Hvis synkebesværet er nyt, vedvarende eller bliver værre, bør det undersøges nærmere.

Kan synkebesvær opstå efter sygdom eller hjerneskade?

Synkebesvær kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist i forbindelse med forskellige sygdomme, skader og alder.


Det ses blandt andet efter apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen), traumatisk hjerneskade og ved neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, Multipel sclerose og ALS. Synkebesvær kan også opstå i forbindelse med andre sygdomme eller behandlinger, der påvirker de funktioner, vi bruger til at spise, drikke og synke.


En sygdom eller hjerneskade kan påvirke eksempelvis styrke, bevægelighed, følesans, koordination og timingog dermed ændre spise- og synkefunktionen.

Hvis spise- eller synkefunktionen har ændret sig efter sygdom eller hjerneskade, kan en individuel undersøgelse hjælpe med at afdække hvad der er påvirket, og hvilken indsats der kan være relevant.

Hvad kan man gøre ved synkebesvær?

Det afhænger af, hvorfor synkebesværet opstår, og hvor i spise- og synkeprocessen udfordringen ligger. Derfor er en grundig vurdering af spise- og synkefunktionen et vigtigt udgangspunkt.


Indsatsen kan blandt andet bestå af:


  • Træning af spise- og synkefunktionen
  • Strategier, der gør det lettere eller mere sikkert at spise og drikke
  • Tilpasning af siddestilling og måltidssituation
  • Udspænding og åndedrætsøvelser  
  • Vejledning i tempo, mundfuldsstørrelse og måden, man spiser og drikker på
  • Tilpasning af mad og væske, når det er fagligt begrundet
  • Rådgivning og vejledning til pårørende eller personale


Målet er ikke kun en mere sikker synkning, men at personen får bedst mulige forudsætninger for at spise og drikke effektivt, selvstændigt og med størst mulig livskvalitet.

Kan synkebesvær behandles?

Synkebesvær kan i mange tilfælde behandles eller afhjælpes, men mulighederne afhænger af årsagen og den enkelte persons spise- og synkefunktion.


Behandlingen kan blandt andet bestå af målrettet træning af synkefunktionen,kompenserende strategier og tilpasninger omkring måltidet. For nogle vil målet være at genvinde funktion, mens det for andre handler om at vedligeholde funktion eller finde strategier, der gør det lettere at spise og drikke.


Derfor bør behandlingen tage udgangspunkt i en individuel vurdering og løbende tilpasses personens behov, mål og udvikling.

Hvad er synketræning, og kan det hjælpe?

Synketræning er målrettet træning af funktioner, der har betydning for at spise, drikke og synke. Træningen tilrettelægges ud fra den enkelte persons konkrete udfordringer og årsagen til synkebesværet.


Synketræning kan eksempelvis have fokus på styrke, bevægelighed, koordination eller timingi de funktioner, der indgår i spise- og synkeprocessen. Træningen kan også foregå gennem selve aktiviteten at spise og drikke.


Om synketræning kan hjælpe, afhænger blandt andet af årsagen til synkebesværet, personens funktion og potentiale for bedring. Derfor bør træningen bygge på en individuel vurdering frem for et standardprogram med de samme øvelser til alle.


Målet er, at træningen giver mening for den funktion, personen ønsker at forbedre i hverdagen.

Hvor kan jeg få hjælp til synkebesvær?

Hvis du oplever synkebesvær, er det vigtigt at få afklaret hvad der ligger bag problemerne, og hvilken del af spise- og synkefunktionen der er påvirket. Afhængigt af symptomerne kan udredning og behandling involvere eksempelvis egen læge, ergoterapeut, øre-næse-halslæge eller andre relevante fagpersoner.


En ergoterapeut med specialviden om dysfagi kan undersøge din spise- og synkefunktion og vurdere behovet for behandling, træning, kompenserende strategier eller tilpasninger omkring måltidet.


Hos DysfagiSpecialistenkan du få en individuel vurdering og vejledning med udgangspunkt i dine udfordringer og det, der er vigtigt for dig i hverdagen.

Hvordan undersøger man synkebesvær?

En undersøgelse af synkebesvær tager udgangspunkt i hvordan du spiser, drikker og synker, og hvilke problemer du oplever i hverdagen.


Undersøgelsen kan blandt andet omfatte:

  • Samtale om dine symptomer, sygdomshistorie og måltider
  • Undersøgelse af funktion i mund og ansigt
  • Observation af, hvordan du spiser og drikker forskellige typer mad og væske
  • Vurdering af blandt andet tygning, bearbejdning og transport af mad og væske samt selve synkningen
  • Vurdering af siddestilling, tempo og andre forhold omkring måltidet


I nogle tilfælde kan der være behov for at supplere den kliniske undersøgelse med en instrumentel undersøgelse, eksempelvis FEES eller en røntgenundersøgelse af synkefunktionen (VFSS). Hvis der vurderes behov for yderligere udredning, vejledes du om relevante muligheder.


Undersøgelsen bruges til at afdække hvor i spise- og synkeprocessen problemet opstår, og hvad der kan være relevant at arbejde videre med.

Hvornår bør jeg søge hjælp ved synkebesvær?

Du bør søge hjælp, hvis du oplever nye, vedvarende eller tiltagende problemer med at spise, drikke eller synke.


Det er særligt vigtigt at reagere, hvis du:

  • ofte hoster eller får mad og drikke galt i halsen
  • oplever, at mad sætter sig fast
  • har smerter ved synkning
  • spiser eller drikker mindre end tidligere
  • taber dig utilsigtet eller har tegn på dehydrering
  • ofte får luftvejsinfektioner eller lungebetændelse
  • oplever, at måltider er blevet meget lange, udtrættende eller svære at gennemføre


Pludseligt opståede eller alvorlige synkeproblemer skal vurderes hurtigt af en læge. Det gælder blandt andet, hvis du pludselig ikke kan synke væske eller spyt, eller hvis synkning giver udtalt hoste eller åndenød.


Du behøver ikke vente, til problemerne er alvorlige. Jo tidligere årsagen til synkebesværet bliver undersøgt, desto tidligere kan du få afklaret, hvilken hjælp der er relevant.